Mindfulness

Vi er en generation af mennesker, der halser rundt i livet – fra det ene til det andet, fra jobbet til familielivet, hele tiden med 1000 løse ender, som vi arbejder i døgndrift på at binde sammen. Og midt i det ræs, der er vores dagligdag, kan vi miste ikke bare fokus, men også miste os selv og glemme at være nærværende og sætte pris på øjeblikket.
Et centralt punkt i mindfulness er evnen til netop nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. At holde alle sanser åbne og bare hvile. At registrere følelser og tanker og se på egne tanker og følelser, så man bliver mere bevidst om sig selv og sine reaktionsmønstre.
Mindfulness trænes ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser, og hos SOLO sundhed glæder vi os til at hjælpe dig på vej mod et større nærvær og en større glæde ved de små øjeblikke.